Lån film via nettet fra biblioteket

Så er det efterspurgte biblioteksudlån af film via nettet på plads med et udvalg af film i høj kvalitet til visning hjemme - direkte på egen pc/tv.


Publiceret: 16.04.2009

Filmstriben er nu klar med 110 spillefilm og 43 kort & dokumentarfilm med fjernadgang. Flere spillefilm og kort&dokumentar film er på vej i løbet af kort tid. Fremover forventes tilvæksten at blive 200-300 spillefilm og kort & dokumentarfilm om året.

Alle de film Filmstriben tilbyder i fjernadgangskanalen er biblioteksegnede kvalitetsfilm. Blandt de første 153 film er en del Oscar nominerede film. Udvalget rummer danske og udenlandske film. Både nye film og klassikere. Målgruppen er børn og voksne.

Filmen afspilles som streaming video, så den downloades ikke til pc'en.  Når du har logget på med dit bibliotekslogin har du adgang til filmen i 24 timer. Du kan klikke på pause og spole, du kan se filmen så mange gange du vil, og du behøver ikke at levere den tilbage. Alt hvad du behøver for at se film vil være en aftale med dit bibliotek, et internetabonnement og en pc med kapacitet til at vise film.

 




 
Genrer
Kategori